Analyse

Partipolitiske mediers indflydelse på den demokratiske debat i Danmark

Studieretnignsprojekt i Samfundsfag A og Dansk A 


En væsentlig del af det demokratiske system er vælgernes mulighed for at få indsigt i den lovgivende, udøvende og dømmende magt. Den magt fås i medierne, som på den måde spiller en afgørende rolle som bindeled. Centralt for medierne står forholdet imellem kommunikation og journalistik, for selvom at de to genrer ligger meget tæt op ad hinanden – og at journalstik på sin vis også er kommunikation – så vil de fleste mene, at der er en helt afgørende forskel: Kommunikation handler om at fremføre det, som man gerne vil fortælle. Journalistik handler om at referere kommunikationen og samtidig gøre opmærksom på de elementer, som er blevet udeladt i kommunikationen. Altså det, som man ikke ønsker at fortælle. På den måde er kommunikation og journalistik pot og pande og hinandens diametrale modsætninger på samme tid. Med andre ord arbejder journalister hver dag for at modarbejde de dagsordener, som kommunikationsfolk har. Men hvad sker der, når politiske partier etablerer nyhedsmedier med den hensigt at udnytte nyhedsmediernes høje troværdighed til at fremme partipolitisk kommunikation? Det er udgangspunktet for de sider, som du nu skal til at læse.

Med afsæt i sociologi og politologi fra studieretningsfaget Samfundsfag A, vil der blive redegjort for mediebranchens udvikling og analyseret hvad, der kan lægges til grund for partimediernes genfødsel. Ydermere vil det med fokus på kommunikation og retorik, samt danskfaglig teori om det mediemæssige stofområde, blive analyseret hvorvidt Dansk Folkepartis nyoprettede medie, ”Ditoverblik.dk”, kan kaldes for et partipolitisk medie, eller om Dansk Folkeparti har ret, når de med egne ord kalder mediet for ”uafhængigt”.

Herpå vil der afslutningsvis blive diskuteret, hvilken indflydelse partipolitiske medier vil få på den politiske debat i Danmark. Diskussionen vil rette sit fokus imod risikoen for udbredelsen af Fake News, de store udfordringer, som den frie uafhængige presse står overfor, og hvad alt det kan have af betydning for vores samfund og demokrati.


Læs hele opgaven ved at klikke her eller på knappen til højre. 

See our other portfolio

Other portfolio

Analyse: Hvad skal der ske med blå blok? – Ræson

Analyse

Analyse: Hvis de Radikale skal fastholde deres nuværende vælgertilslutning, så bliver de nødt til at redefinere deres politiske projekt

Analyse