Vilas Holst Jensen i Analyseserien: De to mærkesager, der skulle have forenet de blå, har splittet blokken i stumper og stykker. Hvad gør Løkke nu?
»JEG VIL IKKE bytte en hvilken-som-helst skattelettelseskrone med en hvilken-som-helst udlændingekrone«. Så kontant lød det afslutningsvist på det ekstraordinære pressemøde i Statsministeriets spejlsal tirsdag 9/1. På pressemødet, der blev annonceret blot 56 minutter forinden, ville »statsminister Lars Løkke Rasmussen gøre status og redegøre for regeringens planer for det første halvår af 2018«.
Folketingsvalget i 2015 gjorde DF med 21,1 pct. til det største borgerlige parti men Løkke til statsminister. Hvad var hans projekt? Èn tydelig ambition var det samme grundlæggende ønske som enhver anden borgerlig politiker vel må have: At give danskerne nogle af deres egne penge tilbage. På det værdipolitiske, eller i hvert fald: udlændinge- og retspolitik, er DF et borgerligt parti. Men på fordelingspolitikken placerer DF sig et sted omkring SF og S. Alligevel nikkede DF dengang ja til et regeringsgrundlag, hvori Liberal Alliance – efter Anders Samuelsens insisteren på sit eget stålsatte blik – havde fået indskrevet, at den smalle V-regering havde »en ambition om at sænke skatten på den sidst tjente krone med 5 pct. point«.
HVORFOR GJORDE DF EGENTLIG DET? Partiets modstand betød, at den smalle V-regering allerede i foråret 2016 måtte udskyde skatteforhandlingerne til efteråret 2016. Samuelsen fastslog: »Det er de 5% vi skal have, og ellers er der ikke nogen Venstre-regering«. Den resulterende hårdknude blev løst – eller måske rettere udskudt – gennem den regeringsudvidelse, hvor LA og K trådte ind i regeringen, nu med det betydeligt opblødte løfte at man »ønsker at reducere marginalskatten, og at topskatten skal spille en langt mindre rolle end i dag«. Men i august 2017 måtte Samuelsen igen sænke ambitionsniveauet og droppe enhver idé om topskattelettelser:
»Jeg kan ikke overbevise et flertal i folketinget om at det er en god idé at lette topskatten. Derfor foreslog vi regeringen at vi i stedet spiller ud med historisk store skattelettelser og fokusere på hvad vi kan blive enige om«, sagde han til DR Nyheder 13. august. 31. august – på den sidst mulige dag – præsenterede regeringen så sit forslag til en finanslov for 2018 – og fremlagde samtidig en 2025-plan med skattelettelser. DF ville gerne have flere penge til velfærd, og regeringen gerne skattelettelser – begge dele med virkning allerede fra 2018. Forhandlingsforløbene blev koblet sammen med Finansminister Kristian Jensen (V) for bordenden. For aalysen internt i regeringen – og især hos Liberal Alliance – var, at forudsætningen for Dansk Folkepartis opbakning til den skattereform, man nu havde skubbet foran sig rigtig mange gange, var at kæde den sammen med finansloven. Gerne som et afsæt til kommunalvalget 21. november.